Etiketter

søndag den 24. marts 2013

DIY - love it....

Det er så moderne.... I stedet for at sige "gør det selv" - så laver vi DIY....

Så i dag har været DD - DIY dag... Så dejligt bare at have dagen til at være kreativ sammen med børnene.....

Imorgen står den igen på eksamenslæsning, men forhåbentlig sker der lidt mere DIY i ugen.... Har ihvertfald en masse ideer, der vil ud...












Tilbage....

Og undskyldninger er der nok af, men dem tror jeg bare jeg lader ligge i skuffen....

Har bare lært at jeg blogger, når jeg er på toppen - lige som nu....

fredag den 10. februar 2012

Børnehavestart

Så kom dagen hvor Emil skulle starte i børnehave. Vi har haft den bedste private dagplejemor og det var hårdt den sidste dag. Men Emil er efterhånden blevet 3 år og langt ældre end de fleste andre der er startet i børnehave.

Den første uge startede med at mor var med på besøg mandag og tirsdag - bare 1½ time. Onsdag og torsdag var Emil alene i børnehaven ca. 2 timer. Fredag var fridag.

2. uge er lige overstået - mandag fra kl. 9 til ca. 12 hvor mormor hentede. Tirsdag og onsdag fra 9-12. Torsdag fra 8-12 hvor farfar hentede. Torsdag blev Emil afleveret sammen med storesøster fordi SFO og børnehave er samme sted.

Aflevering har været det samme - mor sidder lidt og fortæller så at nu går mor - og så går jeg.

Men der har været skrig og skrål - Emil vil ikke have at mor skal køre - han har holdt ved med "næb og kløer" - og tårene løbet ned af kinderne (og været tæt på at komme frem ved moren også).

Ved jo godt inderst inde at det er bare at holde fast - så skal han nok lære det. Men hold da op hvor er det hårdt. Som mor ønsker man jo at ens barn skal være glad og have dejlige solskinsdage hver dag (ret naivt...ved det godt). Det med at modgang gør os stærkere - det er ikke noget man kan videregive til så små børn, vel??

Jeg prøver at tænke tilbage på da storesøster startede i børnehave, men hun havde en helt fantastisk indkøring uden skrig og skrål. Reaktionen hos hende kom først ca. 1 måned efter børnehavestart. Her kom den til gengæld med 1000 km. i timen med ord som "du må ikke forlade mig". Ja, det var også hårdt, men det gik over.

Ved at der nok skal være andre forældre som oplever det samme....

Vil sætte mig op til at signalere overfor Emil at det er ok at være i børnehaven - og hænge i..... ja og så håbe at det bliver bedre i næste uge.

Spiralizer....

Har indkøbt en spiralizer i håb om at mine børn vil spise mere grønt - bedøm selv om det lykkedes?


Denne gang brugte jeg gulerødder, har tidligere brugt rødbeder, også med godt resultat. Mine børn er i forvejen glade for gulerødder så derfor blev det gulerødder denne gang.

Emma skulle selvfølge også prøve at dreje på hjulet - det er lidt så hårdt så det blev mor som tog det største ryk.


Så er der gulerodspagetti.................

Den tror jeg vi bliver glade for....



Ny kasse fra butik Køster

Er så heldig at have en økologisk købmand i baghaven - http://www.butikkoester.dk/

Man kan enten bestille varer (til afhentning hver 2. tirsdag) eller handle ind i butikken. I tirsdags afhentede jeg nye varer.

Lidt af mine yndlingsprodukter

Det er helt fantastisk at have en økologisk købmand så tæt på og priserne matcher andre økologiske butikker. Hvis der er produkter som de ikke har på hylderne bestiller de det gerne hjem.

onsdag den 8. februar 2012

Kreativitet????



I dag har jeg studiedag.... lektier til resten af ugen er læst, rugbrødet er i
ovnen - så nu har jeg besluttet at handle ind til at være kreativ.

På kontoret mangler vi en opslagstavle så jeg har sat kæresten i gang med at lave grundformen til opslagstavlen, men den skal beklædes. Her har jeg fundet noget super fedt stof hos http://www.stofogstil.dk/ - Tror det bliver fedt som baggrund på opslagstavlen.

Yderligere synes jeg vores stue mangler lidt fornyelse, så jeg har bestilt stof til nye puder. Yderligere har jeg bestilt ekstra af stoffet til at beklæde billederammer. Ved ikke hvordan det kommer til at se ud, men det skal prøves. Stoffet er det med de mange små firkanter.
Jeg har også bestilt noget lilla hvor der skal følgende knapper på.
 
Mon jeg er blevet en smule vild med farver????

I soveværelset mangler vi et par puder på sengen - her faldt jeg over noget super flot stof, håber det passer perfekt.




Til min datter vil jeg forsøge at lave et nyt hårbånd med denne sløjfe på.





I må vente lidt med at få resultatet for der er 7 dages leveringstid.... 

søndag den 5. februar 2012

Madplan uge 6


Mandag: Karrysuppe med flutes

Tirsdag: Medister med kartofler og brun sovs

Onsdag: Fiskefilet med rugbrød.

Torsdag: Restedag

Fredag: Hel kylling med perlebyg salat. Opskrift

Lørdag: Ingen aftensmad

Søndag: Bøffer med grove fritter og salat


I denne uge vil jeg give mig i kast med at lave rugbrød selv. Jeg har et mål om at bage alt vores brød selv - så jeg skal starte et sted. Jeg starter nemt med et nemt rugbrød fra Arla. Opskriften