Børnehavestart

Så kom dagen hvor Emil skulle starte i børnehave. Vi har haft den bedste private dagplejemor og det var hårdt den sidste dag. Men Emil er efterhånden blevet 3 år og langt ældre end de fleste andre der er startet i børnehave.

Den første uge startede med at mor var med på besøg mandag og tirsdag - bare 1½ time. Onsdag og torsdag var Emil alene i børnehaven ca. 2 timer. Fredag var fridag.

2. uge er lige overstået - mandag fra kl. 9 til ca. 12 hvor mormor hentede. Tirsdag og onsdag fra 9-12. Torsdag fra 8-12 hvor farfar hentede. Torsdag blev Emil afleveret sammen med storesøster fordi SFO og børnehave er samme sted.

Aflevering har været det samme - mor sidder lidt og fortæller så at nu går mor - og så går jeg.

Men der har været skrig og skrål - Emil vil ikke have at mor skal køre - han har holdt ved med "næb og kløer" - og tårene løbet ned af kinderne (og været tæt på at komme frem ved moren også).

Ved jo godt inderst inde at det er bare at holde fast - så skal han nok lære det. Men hold da op hvor er det hårdt. Som mor ønsker man jo at ens barn skal være glad og have dejlige solskinsdage hver dag (ret naivt...ved det godt). Det med at modgang gør os stærkere - det er ikke noget man kan videregive til så små børn, vel??

Jeg prøver at tænke tilbage på da storesøster startede i børnehave, men hun havde en helt fantastisk indkøring uden skrig og skrål. Reaktionen hos hende kom først ca. 1 måned efter børnehavestart. Her kom den til gengæld med 1000 km. i timen med ord som "du må ikke forlade mig". Ja, det var også hårdt, men det gik over.

Ved at der nok skal være andre forældre som oplever det samme....

Vil sætte mig op til at signalere overfor Emil at det er ok at være i børnehaven - og hænge i..... ja og så håbe at det bliver bedre i næste uge.