Etiketter

søndag den 29. januar 2012

Kiggede bare lige forbi genbrugsbutikken....

Kom bare lige forbi....og så blev jeg overrasket - se hvilke fund jeg gjorde denne gang.

Kjole 40 kr og stadig med mærke på - passer perfekt når vi senere på året skal til Tyrkiet.




Helt ny skjorte til Emil - 10 kr.

Sød lille ler skål - 15 kr.

Hvad skal vi lave?

Så ligger sneen over landet og Emil kunne næsten ikke vente med at komme ud i sneen til morgen.

 
Den kolde, mørke og våde vinter får os ofte til at miste lysten til at komme ud og røre os. Hvis dette er tilfældet i din familie, så kom op af sofaen, tag hinanden i hænderne og kom ud – det handler nemlig bare om at lave noget sjovt sammen, så ”smelter” kalorierne af i kulden.

Selvom det er koldt, er der ingen grund til at blive inden døre. Tag familien under armen og gør brug af vintervejret, som giver mulighed for en masse sjove aktiviteter i sneen med børnene. I sidste ende vil det både kunne mærkes på humøret og energien ... og ikke mindst vil det kunne ses på vægten.
Mulighederne er mange – det er kun fantasien, der sætter grænser! Tag f.eks. familien med på en frisk gåtur i skoven og led efter dyrespor eller sjove ting til juledekorationerne. Og nu hvor I alligevel er ude, så fat hver en lang pind og gør det til en powerwalk. Med en stav i hånden får man også motion i overkroppen, samtidig med at benene bliver aflastet en smule. Og så er det sjovt, især hvis man laver små turneringer om, hvem der kan komme hurtigst fra et punkt til et andet.   

Sæt dit indre barn fri
Husk på, at de aktiviteter som man synes var sjove, da man var barn, altså ikke er blevet mindre sjove fordi man er blevet voksen. Hiv kælken ned fra loftet, eller snup en rulle sorte sække, og tag ungerne med ud til de gode bakker. Du kan forbrænde 468 kalorier på en times kælkeri.
Eller byg en snemand eller to. Del evt. familien op i hold og lav en konkurrence ud af, hvem der kan lave den største og flotteste snemand. Så hiv ungerne med ud i sneen og forbrænd op til 402 kalorier i timen.
At stå på skøjter er også altid et hit. Find skøjterne frem fra gemmerne, eller lej dem, og tag familien med ud på isen. Når du skøjter kan du nemlig forbrænde 468 kalorier i timen samtidigt med, at du toner dine muskler i lægge, lår, baller og mave.

Findes der noget bedre end en rask kælketur, der virkelig giver kulør på kinderne, sved på panden og smil på læben?



Æg

Så faldt jeg lige over en ny hjemmeside med gode uundværdelige ting til hjemmet.....




Elsker Rice.....

Kan huske i mit barndomshjem havde vi disse æggebæger - i karry gul. Så derfor er det rent nostalgi at finde disse æggebæger. Husker følelsen af tryghed og lykke, når vi som børn søndag morgen fandt æggebægerne frem til søndagsmorgenmad med æg og rundstykker. Kan huske det var den eneste dag vi måtte få nutella på rundstykkerne og det var bare lykken. 
Når min far var færdig med ægget vendte han det altid om, så det så ud som om der var et helt æg, og så fik vi lov til at slå det i stykker......... 
 Når vi nu er ved æg fandt jeg denne æggekurv - kan lige se mig selv gå ned til hønsene og samle æg ind i kurven....Men vi skal lige have bygget hønsehuset først - og have nogle høns






søndag den 22. januar 2012

Favoritter

Lidt af mine favoritter....


 Pukka teer er inspireret af den 5000 år gamle videnskab “Ayurveda”, som også kaldes “the art of living wisely”. De er unikke, smagfulde og 100% økologiske. Fri for konservering, duft og aromastoffer.
 Pukka cleanse
med brændenælde, pebermynte og aloe vera
En gang imellem har jeg problemer med at falde i søvn om aftenen, så efter et fif fra en medstuderende har jeg købt Pukke relax - og så slapper jeg af......



I teen har selvfølgelig økologisk rørsukker, har fundet en favorit i disse bio cubes......


Så er der købt bøger

Om 2 uger skal modul 5 i gang på sygeplejerske uddannelsen. Heldigvis har jeg en god veninde som er ½ år længere fremme som kan hjælpe mig med billige bøger.

Bøger købt for 750 kr. - Pris i butikkerne: 1475 kr. Hvad der er sparet er tjent..........

Nyeste indkøb

Når jeg har tid til det, ligger jeg vejen forbi AVV genbrugsbutik og 2 ud af 3gange har jeg lavet et godt køb.....synes jeg selv.

Til jul havde jeg ønsket mig beholdere til at stå på køkkenbordet, men fik desværre ikke det ønske opfyldt. Jeg faldt over nedenstående i genbrugsbutikken og selvom det ikke lige var dem, jeg havde på ønskesedlen kom de i kurven. Prisen var 10 kr. pr stk. for de små og 15 kr. pr. stk. for de store. De er lavet af glas med hvid plast udenom hvor den hvide plastik kan tages af.


Synes de pynter i vinduet....indtil videre er der kun kommet havregryn i en af de store og sukker i en af de små.

Glæder mig allerede til næste gang jeg kan få tid til at komme forbi butikken.

Madplan uge 4




Hver søndag laver jeg madplan og den kan i lige så godt for nytte af også. Denne søndag morgen vågnede jeg som den første, hvilket er noget af en bedrift siden børnene eller altid er først oppe. Så mens faren har taget børnene og dyner med på sofaen vil jeg få styr på næste uges madplan.

Madplanen laves ud fra at jeg har en liste over hvad der er i fryseren - som  næsten altid holder stik (men nogle gange får jeg ikke den opdateret) - og så kigger jeg i kolonial skuffen......(falder jo nogle gange over noget spændende eller et godt tilbud når jeg er ude og handle)

Har ikke nogle grundprincipper i madplanen men forsøger at holde mig til at der skal være grønt hver dag og det skal være varieret. Ville gerne have indlagt en kødfri dag, men da herren i huset har nedlagt veto mod dette bliver der lavet kød hverdag (eller i hvert fald til ham...). Yderligere er der altid indlagt en "restedag" for der kan være en dag hvor der er nok rester eller man inviteres i byen.

I denne uge fandt jeg økologiske perlebyg i skuffenPerlebyg

Perlebyg er polerede bygkerner. Perlebyg er et sundt alternativ til ris, men er ikke et fuldkornsprodukt, fordi hele kornet ikke er med.

Planlægger også altid en omgang bagning som kan være alt fra boller, pizzasnegle til kager. I denne uge er det havregrynskager som skal bages da det altid er rart at have lidt til den søde tand....og så er der jo havregryn i så de må jo være sunde..................


Madplan uge 4

  • Mandag: Pasta med feta og squash. Opskrift
  • Tirsdag: Kyllingelår med bulgursalat. Opskrift bulgursalat
  • Onsdag: Lasagne med grøn salat
  • Torsdag: "Restedag"
  • Fredag: Krabbeklør og rejer med groft brød og grønt
  • Lørdag: Perlebygrisotto med svampe Opskrift
  • Søndag: Hjemmelavet burger
  • Bagning: Havregrynskager. Opskrift